EDIT24 - en filmkonkurrence for unge
EDIT24 går ud på, at børn og unge i grupper på 3-4 skriver et kortfilm- manuskript, optager klip til filmen på deres mobiltelefoner, lægger klippene ind på en computer og uploader dem til internettet. Her klippes filmen online – på klippesitet www.edit24.dk. Når filmen er uploadet, har man 24 timer til at klippe filmen færdig. Filmens længde skal kun være mellem 1-3 min.
Den lokale konkurrence på folke-biblioteket afsluttes med, at der udvælges en vinderfilm af en lokal jury. Når alle lokalkonkurrencerne er afholdt, dyster vinderfilmene herfra i den fynske finale, der bliver afholdt den 30. november. Her vil de unge filmskabere dyste om lækre præmier. 1. præmien er en tur til FILM-X på Det Danske Filminstitut i København. Vinderholdet kan i FILM-X prøve kræfter med hele filmprocessen i avancerede filmstudier - med optageteknikkerne green screen, bagprojektion og animation.

