Ud med kunsten
Den internationalt anerkendte "land art"-kunstner Alfio Bonanno var blandt de deltagende kunstnere. Sammen med 23 elever fra Humble Skole udarbejdede han et værk i Humble Byskov på Langeland.
Bonanno siger
”Den skabende proces med børnene er vigtig. De skal have en stor oplevelse af at være med og samtidig udvikle en større forståelse for naturen. Vi skal sammen ud og udforske stedet, men det bliver børnene, ikke mig, der skal udtænke værket”.
Og netop det, at børnene var de skabende og udviklende kræfter i ”Ud med kunsten”, har været en præmis for projektet lige fra starten. Børnene skulle gennem samarbejdet med kunstnerne lære, hvad det vil sige at udtænke og udvikle kunstprojekter fra A-Z.




