Spring til indholdet

Kultur & Sundhed

Fynsk Kultur og Sundhedsnetværk

DET SKER
Indenfor Kultur & Sundhed i 2026

KULTUR OG SUNDHED - KONTAKT
Kulturkonsulent Mathilde Kihl Kellermann
[email protected] eller mobil 20 25 80 86

Kulturregion Fyn arbejder strategisk med kultur som sundhedsfremme med det overordnede mål at forbedre den mentale og sociale trivsel og livskvalitet hos de fynske borgere.

I 2026 fortsætter vi arbejdet med den Fynske Kultur på Recept-model i projekt Fynsk KulturRum, der retter sig mod unge fra 15-24 år, som er uden for job og uddannelse. 

Målet er at øge de unges lyst til at involvere sig i kultur- og fritidsbaserede fællesskaber, styrke deres tiltro til egne evner og forbedre deres mentale trivsel. Samtidig skal de unge opbygge sociale kompetencer, opgaveansvar og fremmøderutiner, der forbereder dem på videre uddannelse eller job.

Fynsk KulturRum gennemføres i 2025-2026 med deltagelse af 7 fynske kommuner og er bl.a. finansieret gennem 7 millioner kroner fra Slots- og Kulturstyrelsens Kulturpasforløbspulje.

Fynsk Kultur- og Sundhedsnetværk

Det Fynske Kultur- og Sundhedsnetværk er en platform for erfaringsudveksling og videndeling, og skal hjælpe med at etablere og understøtte tværfagligt samarbejde mellem institutioner, sektorer, og forvaltningsområder. Derudover skal netværket være med til at dagsordensætte sundhedsfremmende kulturaktiviteter og styrke kultur- og sundhedsindsatser i alle de 9 fynske medlemskommuner.

Læs mere her nedenfor om netværket - og om nogle af de andre netværk, Kulturregion Fyn spiller en aktiv rolle i. 

Nationalt Netværk for Kultur på Recept-lignende forløb

Fynsk Kultur og Sundhedsnetværk

Temagruppen Kultur og Sundhed i Sund By Netværket

6 år med Kultur og Sundhed

Projekt Fynsk KulturRum og det Fynske Kultur- og Sundhedsnetværk bygger videre på et efterhånden solidt fundament af erfaring, som er opbygget gennem de seneste 6 års strategiske arbejde med kultur og sundhed i Kulturregionen. Vi har  bl.a. arbejdet med store tværkommunale projekter, puljer, kompetenceudvikling og større sammenhængskraft. Se nogle af projekterne her: 

  • Fynsk Kultur på Recept for voksne   
    Fire kommuner afprøvede i 2022 Kultur på Recept-forløb for voksne mellem 30 og 65 år med lignende udfordringer.
  • Fynsk Kultur på Recept for unge   
    Fem kommuner afprøvede i 2023 Kultur på Recept-forløb for unge mellem 15 og 30 år med mild til moderat angst, stress, depression og/eller ensomhed.
  • EU-projektet Arts on Prescription in the Baltic Sea Region   
    Internationalt samarbejde om udvikling af kultur på recept-programmer, som løber i 2023-2025. Det indbefatter bl.a. 24 pilotprogrammer, der er grundlaget for en omfattende guide til implementering af kultur på recept-programmer. Læs mere og find guiden her.
  • Fynsk kultur på Recept vol. 2  
    Alle 9 kommuner i Kulturregion Fyn afprøvede i 2025 Kultur på recept forløb til forskellige målgrupper fx beboere på bosteder, ældre og demente. Projektet byggede ovenpå de erfaringer der var gjort med Fynsk Kultur på Recept i de foregående år.

Evalueringerne fra projekterne viser, at deltagernes mentale og sociale sundhed forbedres, at de får styrket sociale kompetencer, oplever succes gennem kulturaktiviteter og får bedre redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer. Find evalueringer af projekterne under projekterne længere nede af på siden.

Kultur og unge

Her kan du se filmen om Fynsk Kultur på Recept for unge, der var målrettet borgere med mild til moderat stress, angst eller depression.

Kultur og voksne

Her kan du se filmen om Fynsk Kultur på Recept for voksne, der var målrettet borgere med mild til moderat stress, angst eller depression.

Hvad kan kultur?

Her kan du se filmen fra et inspirationsseminar med tesen: "Kunst og kultur gør mennesker godt".