Referat fra møde i den politiske styregruppe 27. januar, 2023
Mødet blev afholdt kl. 10.00-12.30 i mødelokalet Kunstpausen på Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen, 5000 Odense C.
Til stede:
Anne Møllegård Mortensen (Faaborg-Midtfyn), Mette Landtved-Holm (Nordfyn), Søren Thomsen (Assens), Sonja Jensen (Nyborg), Hanne Ringgaard Møller (Svendborg), Jørgen Nielsen (Langeland), Søren Windell (Odense), Mads Boeberg Hansen (Ærø), Jens Gantriis (Kerteminde).
Åse Nielsen (Nordfyn), Lasse Wilsdahl (Ærø), Niels Bjerrum (Svendborg), Martin Petersen (Odense), Hasse Winther (Faaborg-Midtfyn), Trine Madsen (Assens), Stine Keiding og Nete Jacobsen (sekretariatet).
Projektkoordinator i Kulturregion Fyn Maria Kirk Østergaard deltog under punkt 7.
Afbud:
Lars-Erik Hornemann (Region Syddanmark), Jane Jegind (Langeland), Lars Kofoed (Nyborg), Christian Barding (Kerteminde).
Desuden havde følgende foretræde under punkt 1:
Kunstmuseum Brandts:
Direktør Stine Høholt og undervisningsansvarlig Mathias Rude.
Ville Vau:
Museumsdirektør Henrik Harnow og udviklingschef Mette Kiilerich.
FilmFyn:
Direktør Klaus Hansen og medarbejder Cecilie Kallesøe.
A: SAGER TIL BESLUTNING I DEN POLITISKE STYREGRUPPE
1. De tidligere amtslige tilskud udenfor lov - konklusion på de politiske
drøftelser
Stine Høholt og Mathias Rude bød velkommen til museet og havde dernæst foretræde, hvor de fortalte om, hvodan tilskuddet fra Kulturregion Fyn bliver anvendt.
Power point præsentation vedlægges referatet sammen med Bikubenfondens rapport om billedkunstens betydning.
Mette Kiilerich og Henrik Harnow fra Ville Vau havde foretræde og fortalte om, hvordan Kulturregion Fyns tilskud til Ville Vau anvendes. Generelt fylder arbejdet med børn og unges møde med kultur meget på både i
H. C. Andersens Hus generelt og på Ville Vau. Tilskuddet fra Kulturregion Fyn anvendes i høj grad til kvaliltetsudvikling af de børnerettede tlbud.
FilmFyn havde foretræde og fortalte om udfordringer med finansiering af Edit24 set i et udviklingsperspektiv.
Sekretariatet sender fremover årligt en status til den politiske styregruppe som viser de enkelte tilskudsmodtageres opfyldelse af aftalte mål.
Beslutning
Den politiske styregruppe besluttede, at
- De omdisponerede fem procent i 2023 disponeres som foreslået i dagsordenens skema 3.
- FilmFyn tildeles en ekstrabevilling på 100.000 kr. i 2023 til udvikling af konceptet for Edit24. FilmFyn skal senere vende tilbage til den politiske styregruppe med en status på, hvordan udviklingsprocessen forløber. FilmFyn opfordres til at afsøge, om der findes kommercielle sponsorer, der kan medvirke til finansiering af projektet, så længe der ikke er etiske vanskeligheder forbundet med at modtage støtten.
- Der fra 2024 og frem fortsat sker en generel omprioritering på fem procent af den samlede rammebevilling til brug for borgerrettede aktiviteter på tværs af medlemskommuner og
- Der i aftalerne for 2024 og frem indarbejdes aktivitetsmål der sikrer, at institutionerne i højere grad kommer ud til medlemskommunerne med relevante aktiviteter
2. Budget 2023 for den fælles regionale pulje
Sekretariatet gennemgik kort budgettet.
Beslutning:
Den politiske styregruppe godkendte budget 2023.
3. Politisk og administrativt samarbejde på tværs af kulturregioner
Sekretariatet redegjorde for baggrunden for oplægget.
Beslutning:
Den politiske styregruppe besluttede, at Kulturregion Fyn fremsender de foreslåede
kommentarer.
4. Udpegning af medlem til det rådgivende fritidsudvalg
Formanden redegjorde for opgavens karakter og omfang.
Beslutning:
Den politiske styregruppe valgte Anne Møllegaard Mortensen som Kulturregion Fyns
repræsentant i Det Rådgivende Fritidsudvalg til og med 2025.
5. Programudkast og budget for studietur
Der er afbud til studieturen fra Nyborg Kommunes politiske og administrative
styregruppemedlem. Ærø Kommunes medlem af den politiske styregruppe har heller
ikke mulighed for at deltage. Der sendes ikke suppleanter i stedet.
Der var opbakning til, at regionsrådsmedlem Michael Nielsen inviteres med på turen.
Michael Nielsen er medlem bl.a. af Region Syddanmarks udvalg for regional
udvikling og af sundhedsudvalget i regionen. Michael Nielsen inviteres med
baggrund i samarbejdet med regionen om EU-projektet.
Den politiske styregruppe vil eventuelt ved en senere lejlighed drøfte, hvorvidt der
skal tages skridt til at muliggøre udpegningen af suppleanter til den politiske
styregruppe.
Sekretariatet undersøger indledningsvist, hvad man gør i andre
kulturregioner.
Beslutning:
Den politiske styregruppe godkendte budget og overordnet programindhold.
Sekretariatet inviterer regionsrådsmedlem Michael Nielsen med på studieturen.
6. Aflysning af møde
Beslutning:
Den politiske styregruppe, besluttede at styregruppemødet den 19. maj 2023 aflyses.
Mødet den 22. september afholdes i stedet i Assens.
B: SAGER TIL DRØFTELSE I DEN POLITISKE STYREGRUPPE
7. Præsentation af kortlægning af trends og potentialer inden for
indsatsområdet Kultur i Natur
Maria Kirk Østergaard holdt et kort oplæg om indsatsområdet. Det blev foreslået, at der arbejde videre med fokus på aktivering af vandkantsprojekter.
Desuden skal der være fokus på at netværket bruges aktivt i forhold til den videre proces.
Den politiske styregruppe drøftede sagen.
8. Kulturregion Fyns kommunikationsindsats
Sekretariatet redegjorde for kommunikationsindsatsen i dag og for hvilke forslag til andre kommunikationsindsatser, der arbejdes videre med.
Den politiske styregruppe drøftede sagen. Sekretariatet laver fremover en kort opsamling på hvert møde, som nemt kan bruges kommunikativt på de sociale medier. Sekretariatet arbejder videre og kommer tilbage til styregruppen med nyt på et senere tidspunkt.
C: SAGER TIL ORIENTERING
9. Sekretariatet orienterede om:
- Status på EU-projekt. Sekretariatet orienterer løbende.
10. Evt.