På Nordic Public Health Conference i Gøteborg 13.-14. maj lancerede projektleder Millie Kealy-Jensen fra Odense Kommune, i samarbejde med kolleger fra EU-projektet Arts on Prescription in the Baltic Sea Region, den nye Arts on Prescription Guide for et begejstret publikum af internationale sundhedsprofessionelle.
Fredag blev det nye fynske Kultur- og Sundhedsnetværk skudt i gang på Kunstmuseum Brandts - og det blev en dag fuld af inspiration, kreativitet og networking.
Den 8. juni kl. 16.00 har fynboerne mulighed for en helt særlig oplevelse, når Det Kongelige Teater gæster Nyborg Torv med deres populære Kongelige Sommerballet. Forestillingen er gratis og byder på ballet under åben himmel.
I Kr. Himmelfartsferien, fra torsdag den 29. til lørdag den 31. maj 2025, byder Geoparken op til tre inspirerende dage med Kultur i Natur og fællesskabsoplevelser i Det Sydfynske Øhav, på tværs af Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø Kommune.
Mandag den 7. april var alt andet end en almindelig mandag, da vi sammen med flere partnere fra Danmark og Tyskland afholdt K24 Eftertræf på smukke Koldinghus, om kultur som katalysator for sundhed og trivsel.
Syv fynske kommuner i Kulturregion Fyn har fået tilsagn om syv millioner kroner fra Slots- og Kulturstyrelsens Kulturpasforløbspulje til projektet ”Fynsk KulturRum – Fællesskab og frirum – fynske unges fremtid”.