Målrettet børn- og ungeprojekter på Fyn

Visuel Kultur
I 2025 fortsætter vi arbejdet med at etablere flere fritidstilbud, der tager afsæt i børn og unges ønsker om at fordybe sig i f.eks. design, billedkunst eller film. Vi øger synligheden af de eksisterende aktivitets- og undervisningstilbud gennem en aktiv indsats på sociale medier og via vores Visuel Kultur hjemmeside, der fungerer som en opslagstavle.
Ved at udvikle flere lokale fritidstilbud med en høj kvalitet og stærk relevans, håber Kulturregion Fyn, at børn og unge opdager den visuelle kultur som en personlig udtryksform og forløser dens potentiale som demokratisk motor i de lokalmiljøer, de færdes i.
Kulturregion Fyn igangsætter løbende aktiviteter og opretter nye tilbud, i tæt samarbejde med medlemskommuner og aktører på området. Alle nye tilbud annonceres på hjemmesiden visuelkultur.dk og mange også på vores Instagram side.
Find vores hjemmeside på visuelkultur.dk og følg med på Instagram her
Mentorordning
I efteråret 2025 oprettes der en mentorordning, som har til formål at understøtte unges ambitioner om at tage en videregående uddannelse inden for visuel kultur. Ordningen bliver administreret af FLUK - Fyns Laboratorium for Ung Kunst og har til formål at hjælpe unge igennem ansøgningsprocedurer på kunstneriske videregående uddannelser. Den skal skabe netværk mellem unge, så ansøgningsperioden bliver lærerig og tryg.
Formålet med ordningen er at skabe lettere adgangsveje til de kunstneriske uddannelser, for unge der ikke har mulighed for at gå på forberedende skoler eller som mangler specifik vejledning indenfor et felt, f.eks. arkitektur, design, kunsthåndværk, billedkunst, keramisk formgivning mm.
Henvendelse vedr. ordningen kan rettes til [email protected]
Visuel Kultur netværket
For at styrke netværksdannelsen blandt aktører på tværs af kommunegrænser og for at udvikle området, har vi oprettet Visuel Kultur Netværket. Vi mødes for sammen at blive klogere gennem viden- og erfaringsdeling, netværksaktiviteter og kurser.
Har du spørgsmål om netværket eller vil du gerne være med?
Eller ønsker du generel vejledning, sparring eller samarbejdspartnere til dit projekt?
Så kontakt Cecilia De Jong fra Kulturregion Fyn på visuelkulturfyn@gmail.com
Herunder kan du se flere projekter, som har modtaget midler fra Visuel Kultur-puljen i perioden 2021-2024.
Støttede
Projekter
Se hvilke projekter, vi er med til at støtteKONTAKTPERSON
Projektkoordinator
Cecilia de Jong
visuelkulturfyn@gmail.com