Dagsorden. 27. januar 2023
Mødet afholdes kl. 10.00-12.30 i mødelokalet Kunstpausen på Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen, 5000 Odense C.
Indkaldt:
Anne Møllegård Mortensen (Faaborg-Midtfyn), Mette Landtved-Holm (Nordfyn), Søren Thomsen (Assens), Sonja Jensen (Nyborg), Hanne Ringgaard Møller (Svendborg), Jørgen Nielsen (Langeland), Søren Windell (Odense), Mads Boeberg Hansen (Ærø), Jens Gantriis (Kerteminde), Lars-Erik Hornemann (Region Syddanmark).
Jane Jegind (Langeland), Åse Nielsen (Nordfyn), Lasse Wilsdahl (Ærø), Niels Bjerrum (Svendborg), Martin Petersen (Odense), Hasse Winther (Faaborg-Midtfyn), Trine Madsen (Assens), Lars Kofoed (Nyborg), Christian Barding (Kerteminde), Stine Keiding og Nete Jacobsen (sekretariatet).
Projektkoordinator i Kulturregion Fyn Maria Kirk Østergaard deltager under punkt 7.
Desuden har følgende foretræde under punkt 1:
Kunstmuseum Brandts:
Direktør Stine Høholt og undervisningsansvarlig Mathias Rude.
Ville Vau:
Museumschef Henrik Harnow og udviklingschef Mette Kiilerich.
FilmFyn:
Direktør Klaus Hansen.
Afbud
Lars Kofoed (Nyborg).
A: SAGER TIL BESLUTNING I DEN POLITISKE STYREGRUPPE
1. De tidligere amtslige tilskud udenfor lov - konklusion på de politiske drøftelser
2. Budget 2023 for den fælles regionale pulje
3. Politisk og administrativt samarbejde på tværs af kulturregioner
4. Udpegning af medlem til Det Rådgivende Fritidsudvalg
5. Programudkast og budget for studietur
6. Aflysning af møde
B: SAGER TIL DRØFTELSE I DEN POLITISKE STYREGRUPPE
7. Præsentation af kortlægning af trends og potentialer inden for Kultur i Natur
8. Kulturregion Fyns kommunikationsindsats
C: SAGER TIL ORIENTERING
9. Sekretariatet orienterer om:
- Status på EU-projekt
10. Evt.
A: SAGER TIL BESLUTNING I DEN POLITISKE STYREGRUPPE
1. De tidligere amtslige tilskud udenfor lov - konklusion på de politiske drøftelser
Sagsfremstilling
Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 4. marts 2022 at igangsætte en proces, der skal give styregruppen mere viden om anvendelsen af de tidligere amtslige tilskud udenfor lov, herunder om de aktiviteter, der udføres for de tilskud, Kulturregion Fyn bevilger.
Sekretariatet planlagde en proces over fire møder i den politiske styregruppe, hvor sagens forskellige aspekter skulle belyses: bl.a. de faktuelle forhold og konsekvenser, drøftelser omkring evt. omprioriteringer, endelige beslutning om tilskud gældende fra 2024.
I løbet af processen blev det besluttet, at modtagerne af tilskuddene skulle have foretræde for den politiske styregruppe med henblik på at fortælle om anvendelsen af tilskuddene.
Indtil nu har følgende modtagere haft foretræde:
- Børne- og ungdomsorganisationerne
- Destination Fyn – sport events
- Den Sydfynske Idrætsklynge
- Talentudvikling (ved Svendborg Kommune og Odense Kommune)
- HCA Marathon
På dette møde får de to sidste modtagere, nemlig Ville Vau og Brandts, foretræde.
Tilkendegivelser fra den politiske styregruppe
I de politiske drøftelser i styregruppen i 2022 er der givet udtryk for bl.a. følgende:
- at der er et politisk ønske om, at institutionerne fremover i endnu højere grad forpligtes til at række ud til de fynske kommuner f.eks. ved at institutionerne rent fysisk kommer ud til kommunerne med deres aktiviteter i det omfang, det giver mening.
- at den politiske styregruppe ikke ønsker at ændre i indgåede aftaler for 2022 og 2023.
- at der evt. gældende fra 2024 skal omprioriteres flere midler end de allerede omprioriterede fem procent, midler som kan anvendes til nye eller flere fynske initiativer f.eks. et fynsk kulturtræf eller talentudviklende initiativer indenfor kunst og kultur.
Tilkendegivelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Sekretariatet har ad flere omgange drøftet muligheden for at omprioritere midlerne med Slots- og Kulturstyrelsen. Meldingen herfra er, at der er tale om en rammebevilling, som Kulturregion Fyn kan omdisponere indenfor kulturaftalens rammer. Samtidig gør styrelsen dog opmærksom på, at der er grænser for omdisponeringsmulighederne, da midlerne oprindeligt er målrettet navngivne institutioner. Det betyder f.eks., at hvis et initiativ – som f.eks. Hollufgård – ophører med at eksistere, trækkes midlerne ud af kuluraftalen og tilbage til staten.
Opmærksomhedspunkter
Den politiske styregruppe har som nævnt ovenfor valgt, at der ikke skal ændres i indgåede aftaler for 2022 og 2023. Det betyder, at der er ét år tilbage i den nuværende kulturaftale, hvor ændringer kan komme på tale - nemlig i 2024.
Ved forhandling af den næste kulturaftale – gældende fra 2025 – har institutionernes hjemkommuner mulighed for at vælge, at tilskuddene ikke længere skal indgå i kulturaftalen, men betales direkte til institutionen.
Hvis denne mulighed benyttes, vil eventuelle omprioriteringer dermed reelt set kun få betydning i ét år.
Økonomi
Sekretariatet har endnu ikke modtaget bevillingsbrev 2023 fra Slots- og Kulturstyrelsen, men forventer, at rammebevillingen i 2023 vil være på niveau med bevillingen i 2022 (se fordeling for 2022 nedenfor til orientering), dog forventes det, at tilskuddet til Hollufgård trækkes ud af rammen og tilbage til staten, hvis institutionen går konkurs.
1.Fordeling 2022
Modtager | Tilskud 2022 kr. (afrundede tal) |
Formidling Brandts | 364.000 |
Den Sydfynske Idrætsklynge | 1.300.000 |
Hollufgård | 407.000 |
Destination Fyn - (sport events) | 3.700.000 |
Svendborg Kommune og Odense Kommune til talentudvikling | 354.000 |
HCA Marathon | 335.000 |
Ville Vau | 371.000 |
Tilskud til børne- og ungdomsorganisationer | 1.100.000 |
Tidl. omprioriterede midler - anvedes til borgerrettede initiativer og udviklingsinitiativer | 621.000 |
I alt | 8.6 mio |
Den tidligere politiske styregruppe valgte at omprioritere fem procent af de tidligere amtslige tilskud uden for lov, da styregruppen ønskede, at disse midler kunne finansiere fynske aktiviteter, der skulle komme mange borgere til gavn, og som ikke kunne finansieres på anden vis (EDIT24, Med skolen i biografen og Kongelig sommerballet og opera i det fri).
Den nuværende politiske styregruppe besluttede i 2022, at en del af de omprioriterede fem procent årligt skulle øremærkes specifikke aktiviteter i de resterende år af kulturaftalen og at ca. 200.000 kr. af de omprioriterede midler kunne prioriteres til nye tværgående fynske projekter/initiativer hvert år.
2. Anvendelse af omprioriterede midler 2022
Initiativ i kroner | Anvendelse |
EDIT 24 | 100.000 årligt (2022-2024) |
Med skolen i biografen | 174.000 årligt (2022-2024) |
Kongelig sommerballet og Opera i det fri | 140.000 årligt (2022-2024) |
Rest til fri disposition | 207.000 |
I alt | 621.000 |
Beslutning gældende for 2023
Hvis rammebevillingen fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2023 er på samme niveau som vanligt og midlerne fra Hollufgård ikke længere indgår i aftalen (og der dermed ikke kan løftes fem procent af dette beløb) anslås det, at der i 2023 vil være ca. 186.000 kr. i alt i omprioritering, såfremt den politiske styregruppe ikke vælger at omprioritere yderligere.
Nogle af disse penge er jævnfør skema 2 allerede disponeret for de resterende aftaleår det vil sige til og med 2024. Det betyder med andre ord, at der er anslået er 186.000 kr. i frie midler, som den politiske styregruppe frit kan disponere.
Da den politiske styregruppe tidligere har givet udtryk for, at der ikke skal ændres i de allerede indgåede aftaler for 2022 og 2023 foreslår sekretariatet, at fordelingen af de omprioriterede fem procent i 2023 bliver:
3. fordeling af omdisponerede midler 2023
Initiativ | Beløb i kr. |
EDIT 24 | 100.000 årligt (2022-2024) |
Med skolen i biografen | 174.000 årligt (2022-2024) |
Kongelig sommerballet og Opera i det fri | 140.000 årligt (2022-2024) |
Rest til fælles fynske initiativer (anslået – beløbet bliver højere, hvis den politiske styregruppe vælger at omprioritere mere end fem procent) | 186.000 |
I alt | 600.000 |
Den politiske styregruppe skal beslutte, hvad de udisponerede midler i 2023 skal benyttes til.
I den forbindelse skal nævnes, at FilmFyn ønsker at ansøge Kulturregion Fyn om en ekstrabevilling på 100.000 kr. i 2023. FilmFyn oplyser, at man i efteråret har været igennem en strategisk organisationsudvikling som har betydet, at der i efteråret ikke har været de nødvendige ressourcer til forberedelse af EDIT24, herunder at søge yderligere ekstern finansiering af projektet. FilmFyn har overvejet muligheden for at undlade at gennemføre EDIT24 i 2023 og i stedet bruge tiden frem til efteråret 2023 til at etablere rammerne for det fortsatte projekt fra 2024.
FilmFyn har nu besluttet at gennemføre EDIT24 i 2022/2023 da FilmFyn vurderer, at konsekvenserne ved at springe et år over er for store i forhold til at sikre projektets blivende værdi for de fynske skoler og elever. Og det er samtidig besluttet at ansøge Kulturregion Fyn om yderligere økonomisk støtte for også i 2023 at kunne sikre projektets kvalitet i tilrettelæggelse og afvikling.
FilmFyn oplyser, at såfremt Kulturregion Fyn ikke kan imødekomme ansøgningen om merbevilling, vil projektet gennemføres, da slut januar er for sent for en aflysning. FilmFyn vil i givet fald kunne aflyse kurser for de lærere, hvis klasser deltager, og/eller skulle aflyse andre strategiske aktiviteter på FilmFyn ikke relateret til EDIT24.
FilmFyn har foretræde på det politiske styregruppemøde den 27. januar 2023 med henblik på at forelægge sagen for styregruppen, som herefter kan beslutte, om der skal gives en ekstrabevilling.
Øvrig beslutning vedrørende anvendelsen af resterende frie midler kan træffes på et kommende møde i styregruppen.
Beslutning gældende fra 2024
Den politiske styregruppe skal ligeledes træffe beslutning vedrørende anvendelsen af de tidligere amtslige tilskud udenfor lov gældende fra 2024.
De to kommuner, som er hjemkommune for hovedparten af tilskudsmodtagerne, har på tidligere møder givet udtryk for, at tilskuddene til ”egne” institutioner sandsynligvis ikke kommer til at indgå i den nye kulturaftale, hvis tilskuddene beskæres væsentligt mere end de nuværende fem procent.
Det foreslås derfor, at der i aftaler gældende fra 2024 og frem:
- fortsat sker en generel omprioritering på fem procent af den samlede rammebevilling til borgerrettede aktiviteter på tværs af medlemskommuner og at der
- i aftalerne indarbejdes aktivitetsmål der sikrer, at institutionerne i højere grad fysisk kommer ud til medlemskommunerne med relevante aktiviteter
Indstilling:
Den administrative styregruppe indstiller til den politiske styregruppe, at
- de omdisponerede fem procent i 2023 disponeres som foreslået i skema 3.
- styregruppen beslutter, hvorvidt FilmFyn skal tildeles en ekstrabevilling på 100.000 kr. i 2023.
- der fra 2024 og frem fortsat sker en generel omprioritering på fem procent af den samlede rammebevilling til brug for borgerrettede aktiviteter på tværs af medlemskommuner og
- der i aftalerne for 2024 og frem indarbejdes aktivitetsmål der sikrer, at institutionerne i højere grad kommer ud til medlemskommunerne med relevante aktiviteter
2. Budget 2023 for den fælles regionale pulje
Sagsfremstilling
Sekretariatet har udarbejdet budgetforslag for 2023 for den fælles regionale pulje. Budgetforslaget fremlægges til den politiske styregruppes godkendelse.
Budgetforslaget er vedlagt som bilag 1.
Indstilling
Den administrative styregruppe indstiller til den politiske styregruppe, at den godkender budget 2023.
3. Politisk og administrativt samarbejde på tværs af kulturregioner
Sagsfremstilling
Kulturregion Fyn og landets øvrige kulturregioner har i de senere år taget skridt til et øget samarbejde på både det politiske og det administrative niveau. Dette har vist sig bl.a. ved afholdelse af fælles møder med kulturministeren og koordinerende møder på det administrative niveau.
I begyndelsen af det nye år skal formændene for kulturregionerne mødes og bl.a. drøfte indholdet til et princippapir.
Princippapiret udarbejdes administrativt med inddragelse fra alle kulturregioner og skal præsenteres og drøftes med Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturregionerne Midt- og Vestjylland samt Nordjylland er tovholdere på udarbejdelsen. Med det udgangspunkt, at der skal være plads til forskellen mellem kulturregionerne, skal papiret beskrive;
- Principper for indhold af nye kulturaftaler
- Forslag til rammer og proces for udarbejdelsen af nye kulturaftaler
- Forventninger til økonomien
Se de to kulturregioners oplæg til princippapir med Kulturregion Fyns forslag til ændringer i bilag 2.
Sekretariatet orienterer yderligere på mødet.
Indstilling
Den administrative styregruppe indstiller til den politiske styregruppe, at den beslutter, hvorvidt Kulturregion Fyn skal fremsende de foreslåede kommentarer.
4. Udpegning af medlem til det rådgivende fritidsudvalg
Sagsfremstilling
Kulturregion Fyn yder jævnfør dagsordenens pkt. 2 tilskud til en række fynske børne- og ungdomsorganisationer indenfor idræts- og fritidsområdet.
Bindeleddet mellem Kulturregion Fyn (som på administrativt niveau varetager administrationen af tilskuddene) og de enkelte organisationer udgøres af Det Rådgivende Fritidsudvalg.
Det Rådgivende Fritidsudvalg består af ni medlemmer, hvoraf otte er repræsentanter for organisationerne og et medlem repræsenterer Kulturregion Fyn.
Udvalget mødes typisk én gang årligt, hvor ansøgninger om tilskud behandles.
Kulturregion Fyn har indtil nu altid udpeget den siddende formand for den politiske styregruppe til denne post, men der er mulighed for at udpege en anden repræsentant for Kulturregion Fyn, hvis den politiske styregruppe har et ønske herom.
Den politiske styregruppe besluttede i 2022 at udpege formanden for den politiske styregruppe til posten for ét år, hvorefter der skulle tages stilling til, om formanden fortsat skal varetage opgaven, eller et andet medlem af styregruppen skal indtræde i udvalget.
Opgaven består typisk af to møder om året – et med medlemsorganisationerne og et i udvalget.
Indstilling:
Den administrative styregruppe indstiller til den politiske styregruppe, at den udpeger Kulturregion Fyns repræsentant i Det Rådgivende Fritidsudvalg til og med 2025.
5. Programudkast og budget for studietur
Sagsfremstilling
Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 11. februar 2022, at sekretariatet skulle udarbejde konkret forslag til indhold og budget for en studietur, som havde til formål at indsamle viden og erfaringer om hovedsageligt om konceptet ”Kultur på recept” og om andre kommunale og regionale kultur- og sundhedsindsatser. Studieturen afholdes 23.-24. marts 2023.
Der arbejdes stadig på de sidste detaljer i forbindelse med programlægningen, men nedenfor ses det foreløbige program for studieturen.
Dag 1 – torsdag 23. marts 2023
Fokus på Region Midtjyllands, Kulturkantens og Ålborg Kommunes Kultur og sundhedsindsatser
Tidspunkt | Aktivitet |
8.00-11.00 | Bustur til Ålborg inklusive morgenmad i bussen Undervejs gives en midtvejsstatus af Fynsk Kultur på Recept samt en introduktion til Arts on Prescription in the Baltic Sea Region |
11.15-12.15 | Nordkraft |
12.30-13.15 | Frokost evt. på Utzon Center Ålborg inklusive kulturelt indslag |
13.15-14.15 | Politisk møde |
14.30 – 17.30 | Besøg på Ålborg Teater, hvor vi får indblik i hvorfor deltagelse i Kulturvitaminer er vigtigt og hvad er det teaterkunsten kan bidrage med. Besøg FOKUS (folkeoplysning, aftenskole), hvor Bjørn Salling leder af Fokus vil fortælle om ”Ler former mennesker” og deres arbejde med at lave aktiviteter, der fremmer mental sundhed. Overlæge Per Thorgård vil fortæller om det signaturprojekt han har været med til at søge midler til i Kulturkanten. Det er et projekt ala kulturvitaminer, men målrettet prostatakræft- og brystkræftpatienter, forældre der har mistet børn tidligt eller sent i graviditeten og sygehuspersonale. Derudover fortæller han om Musikstjernen – lyde til ambulance og opvågningsstuer på hospitaler. |
17.30 | Tjek ind på hotellet |
19.00 | Fælles middag |
Dag 2 – fredag 24. marts 2023.
Fokus på Region Midtjylland Kultur og sundhedsindsatser
Tidspunkt | Aktivitet |
8.30-10.00 | Besøg på Den Kreative Skole |
10.45-11.45 | Præsentation af to projekter der er støttet af Region Midtjylland - Sange med mødre. Projektet er et samarbejde på tværs af kunst- og sundhedsfagligheder: musik- og kulturskolerne i Silkeborg, Viborg og Holstebro samarbejder med bl.a. jordemødre og sundhedsplejen om at undersøge, hvordan vi kan bruge korfællesskaber til at øge trivsel og velvære for sårbare mødre. Sanggrupper er for forældre med fødselsdepression eller forældre, der før fødslen er bekymrede - Turnerende museums- og kulturoplevelser til plejehjem for demente. Tilbuddet er stadig i sin vorden og er skabt i samarbejde mellem en række kulturinstitutioner i regionen og firmaet demensliv. Fokus på foreløbige resultater. |
12.00-13.00 | Frokost – indtages sandsynligvis i det fri, så husk passende påklædning. |
13.00-14.15 | Kultur på Recept i Silkeborg incl. prøv det på egen krop i naturen - Introduktion til projektet, finansiering og forankring ved byrådsmedlem Luis Da Silva-Martins, R og Kultur- og borgerservicechef John Bøgelund Fredriksen |
14.00-16.00 | Bustur til Odense |
16.00 | Program slut |
Den tidligere politiske styregruppe har overført 100.000 kr. til den nuværende politiske styregruppe til brug ifm. studietur.
Sekretariatet anslår, at turen kan afholdes for ca. 70.000 kr.
Budgetforslag
Udgift til | Beløb i kr. |
Budtransport | 16.200 |
Hotelovernatning | 22.000 |
Forplejning | 30.000 |
Diverse | 1800 |
I alt | 70.000 |
Invitation af eksterne deltagere
På det administrative styregruppemøde blev det drøftet, hvorvidt der vil være samarbejdsmæssige eller strategiske fordele forbundet med at invitere eksterne deltagere med på turen fra f.eks. Region Syddanmark eller flere repræsentanter for medlemskommunerne. Der er økonomiske mulighed herfor.
Indstilling:
Den administrative styregruppe indstiller til den politiske styregruppe, at den godkender budget og overordnet programindhold og tager stilling til, hvorvidt der skal inviteres eksterne deltagere med på turen.
6. Aflysning af møde
Sagsfremstilling
Den politiske styregruppe har i forbindelse med vedtagelsen af mødeplan for 2023 besluttet, at der afholdes møde den 19. maj 2023. Da der vil blive afholdt styregruppemøde i forbindelse med studieturen i marts foreslås det, at styregruppemødet den 19. maj 2023 aflyses, idet det vurderes, at der ikke er behov for begge møder.
Indstilling:
Den administrative styregruppe indstiller til den politiske styregruppe, at styregruppemødet den 19. maj 2023 aflyses.
B: SAGER TIL DRØFTELSE I DEN POLITISKE STYREGRUPPE
7. Præsentation af kortlægning af trends og potentialer inden for indsatsområdet Kultur i Natur
Sagsfremstilling:
Projektkoordinator i Kulturregion Fyn Maria Kirk Østergaard orienterer om, hvilke tendenser der er inden for området Kultur i Natur, ud fra den kortlægning, der er foretaget i kulturaftalens første to år.
Kortlægningen består til dels af de puljeansøgninger, der er kommet ind i Kultur i Natur-puljen og de tendenser, der generelt er at spore. Kortlægningen peger på hvilket aktørlandskab, der er til rådighed til at løfte indsatsområdet, men også hvilke typer af projekter, der hovedsageligt bliver arbejdet med og/eller ikke bliver arbejdet med.
Mens det i de første to år af kulturaftalen er prioriteret at arbejde med puljer, som aktørerne har kunnet søge til mange forskellige aktiviteter, vil der i de sidste år af aftaleperioden i højere grad blive understøttet få strategiske initiativer og indsatser. Dette sker for at sikre, at en del af de initiativer, Kulturregion Fyn får sat iværk, bliver levedygtige eller får mere vægt.
På det politiske styregruppe ønskes der en politisk drøftelse af, hvilke indsatser, der skal igangsættes.
Maria vil på mødet præsentere de strategiske indsatser der kan vælges imellem samt de metodeværktøjer, der kan benyttes, og hvilke ressourcer indsatserne vil kræve.
Indstilling:
Den administrative styregruppe indstiller til den politiske styregruppe, at den drøfter sagen.
8. Kulturregion Fyns kommunikationsindsats
Sagsfremstilling:
Medlemmerne af den politiske styregruppe har tidligere efterlyst mere information om Kulturregion Fyns initiativer bl.a. med henblik på at kunne orientere videre om projekterne i egen kommune.
Den administrative styregruppe har nu drøftet temaet sammen med den eksterne medarbejder, som står for Kulturregion Fyns kommunikation i forhold til hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve.
I denne drøftelse blev det foreslået, at der med jævne mellemrum f.eks. udarbejdes kortfattede oversigter over, hvilke initiativer og projekter der er i gang i de enkelte medlemskommuner samt hvilke, der er på vej. Formålet skulle dels være at styrke den lokale bevidsthed om Kulturregion Fyns projekter og dels kunne oversigterne danne udgangspunkt for udarbejdelse af læserbreve eller synspunkter.
Da der allerede kommunikeres på en række platforme om Kulturregion Fyns indsatser, er det væsentligt at være præcise i forhold til at skitsere nye/andre informationsbehov end de der allerede imødekommes, således at nye kommunikationsindsatser målrettes modtagerne så godt som muligt.
Indstilling:
Den administrative styregruppe indstiller til den politiske styregruppe, at den drøfter sagen.
C: SAGER TIL ORIENTERING
9. Sekretariatet orienterer om:
- Status på EU-projekt
10. Evt.