Jump to navigation

Forside
  • Nyheder
    • Seneste nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Vores indsatser
    • Kultur og Sundhed
    • Visuel Kultur
    • Kultur i Natur
    • Vores projekter
  • Om Kulturregion Fyn
    • Styregrupper
    • Netværk
    • Sekretariat
    • Faste tilskud
    • Kommunesamarbejde
    • Vores logoer
    • Kontakt os
    • Rapport 2021-2024
  • Fynske fodspor
  • Søg
Kulturregion Fyn

Ung Kult får 10 millioner til ungekultur

Ung Kult får 10 millioner til ungekultur

29.1.2025

Ung Kult har modtaget en bevilling på 10,4 mio. kr. fra Nordea-fonden til det 4-årige projekt "Ung Kult IVÆRK" og Kulturregion Fyn deltager i det landsdækkende projekt. 

IVÆRK skal engagere og motivere unge gennem innovative kulturelle initiativer til at udforske egne færdigheder og interesser for kunst og kultur, i håb om at inspirere en ny generation af kulturaktører.

De 10 mio. kr. skal helt konkret ud at leve i projektets 35+ medfinansierende kommuner, herunder også de 9 kommuner i Kulturregion Fyn, i form af workshops, camps, netværksmøder, events og eksperimentarier.

Det hele skal ske med de unge i centrum, idet Ung Kult IVÆRK drives af en ung-til-ung-filosofi, der omfatter at kommunikation, ambassadørskab, værtskab og rekruttering både drives af og er målrettet unge mennesker. Ambitionen er at skabe en national bevægelse, hvor unge kulturskabere får nemmere adgang til hinanden og til de ressourcer, de behøver for at realisere deres visioner.

I Kulturregion Fyn glæder vi os over at være en del af det landsdækkende projekt, som vil skabe nye, inspirerende kulturelle oplevelser og fællesskaber for unge i hele landet. Vi tror på, at projektet vil give unge nye stemmer i, og helt generelt styrke, kulturlivet - og vi glæder os til at følge og at bidrage til det ambitiøse projekt.

”Vi oplever gang på gang, at stærke ungekulturmiljøer bidrager til trivsel, ejerskab og udvikling – hos de enkelte kulturskabere, men også i hele lokalområder. Med Ung Kult IVÆRK bliver det nemmere for unge at deltage i kulturelle fællesskaber og skabe kultur sammen, uanset hvor de er født i landet,” fortæller Jakob Lundbye, netværksleder i Ung Kult, i pressemeddelse om projektet. 

Kulturregion Fyns projektleder Cecilia de Jong bliver aktør i projektet som Advisory Board member.

Læs mere om IVÆRK projektet på hhv. NORDEAs og på Ung Kults hjemmeside.


Foto @Claire Chevalley & Ung Kult. 


Kontakt

  • Kulturregion Fyn
  • Odense Slot
  • Nørregade 36-38
  • 5100 Odense C
  • Tlf.: 2928 1335
  • Mail: [email protected]

Projekter

  • Mere om vores projekter
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet
  • Fynske Fodspor

Indsatsområder

  • Om vores Indsatsområder
  • Kultur i Natur
  • Kultur og Sundhed
  • Visuel Kultur

Kulturregion Fyn

© Kulturregion Fyn 2025

User menu

  • |
  • Om os
  • |
  • Organisation
  • |
  • Kontakt
  • |
  • Privatlivspolitik
  • |
  • Cookieinformation