Kulturregion Fyn



Geopark Dage 2025
Hvem: Geopark Det Sydfynske Øhav
Hvornår: Forår 2025
Hvad: Kultur i Natur projekt
I Kr. Himmelfartsferien, fra torsdag den 29. til lørdag den 31. maj 2025, byder Geoparken op til tre inspirerende dage med Kultur i Natur og fællesskabsoplevelser i Det Sydfynske Øhav, på tværs af Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø Kommune.
Geopark Dage blev lanceret i 2024, og i år har Kulturregion Fyn og Geopark Det Sydfynske Øhav indgået et samarbejde, som bygger videre på sidste års succes. Mange lokale kræfter står bag det omfattende program, som arrangeres af både foreninger, kirker, museer, lokale ildsjæle og erhvervsaktører.
"Geopark Dage 2025 er tre gode kultur-i-natur-dage med fokus på alt det, der binder os sammen på tværs af Øhavet og de fire sydfynske Geopark kommuner" siger Rasmus Elmquist Casper, der er Sekretariatsleder for Geopark de Sydfynske Øhav.
I løbet af dagene kan de fynske borgere f.eks. tage på togt med skonnerten Fylla, lave tang-cyan-print under åben himmel, komme til morgen-koncert i mosen, på guidede ture, høre historiefortælling til musik eller få gode smagsoplevelser ved et af de fire gastro-events, der er på programmet.
Læs mere om Geopark Dage på Geopark Det Sydfynske Øhavs hjemmeside her