Jump to navigation

Forside
  • Nyheder
    • Seneste nyheder
    • Nyhedsbrev
    • LinkedIn Kulturregionfyn
    • Instragram Kulturregion Fyn
    • Facebook Kulturregion Fyn
  • Vores indsatser
    • Kultur og Sundhed
    • Visuel Kultur
    • Kultur i Natur
    • Vores projekter
  • Om Kulturregion Fyn
    • Styregrupper
    • Referater
    • Netværk
    • Sekretariat
    • Faste tilskud
    • Kommunesamarbejde
    • Vores logoer
    • Kontakt os
    • Rapport 2021-2024
  • Fynske fodspor
  • Søg
Kulturregion Fyn

VINTERLAND 2026

24. januar - 7. februar 2026: Fyn og øernes kulturfestival i mørket

VINTERLAND 2026

Hvem: Kulturregion Fyn og de 9 medlemskommuner
Hvornår: Vinter 2026
Hvad: Kultur i Natur projekt

 

VINTERLAND var en fælles fynsk kulturfestival, der fandt sted fra den 24. januar til den 7. februar 2026. I 15 dage var Fyn og øerne fyldt med kunst, natur og fællesskab, hvor vinterlandskabet blev rammen om kulturoplevelser på tværs af Kulturregion Fyn.

Festivalen byggede på en simpel, men stærk idé: Vinteren er mørk og kold – men også smuk og fuld af muligheder. I stedet for at gemme os indendørs, gav VINTERLAND os en grund til at komme ud, mødes med vores naboer og opleve vores eget landskab på en helt ny måde.

VINTERLAND handlede om lys i mørket og varme i kulden. Om at finde inspiration og oplevelser, når vi har mest brug for det – og om at opdage, hvad der sker, når kunst, kultur og mennesker mødes i vinterlandskabet.

Projektleder Maria Kirk Østergaard beskrev visionen bag VINTERLAND sådan her: "Vinterlandskabet byder på mange unikke stemninger, udtryk og oplevelser. Derfor er det oplagt, at Fyn og øerne nu afholder en festival, der dyrker vinterens magi og skønhed ved at forene kunst, kultur og naturoplevelser. Det er kultur, der varmer."

Kunst mødte natur i vintermørket

Med støtte fra bl.a. Region Syddanmark løftede festivalen i fællesskab og skabte et sammenhængende program, der kombinerede professionelle kunstprojekter med lokale arrangementer. Sneen lagde sig som et hvidt tæppe over Fyn i netop den periode - og gav festivalen en ægte vinterlig kulisse.

Programmet spændte fra poetiske sansevandringer på jagt efter naturens fabeldyr til fællessang med kendte vintersange, stjernevandringer og et konstrueret snelandskab, hvor publikum kunne tage selfies. Man kunne også opleve en selvstændig robot, der blev frigivet til at udforske Fyns natur og havne, eller vikingetidens ornamentik genoplivet i lyskunst på historiske lokaliteter.

Et samarbejde på tværs af Fyn

VINTERLAND foregik i Odense, Nyborg, Svendborg, Kerteminde, Nordfyns, Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommune - og blev arrangeret i samarbejde mellem Kulturregion Fyn, de ni medlemskommuner og en række kunstnere og kulturaktører. Festivalen var støttet af Region Syddanmark, Øernes Kunstfond og Friluftsrådet.

Ud over de større, bevilgede kunstprojekter inviterede festivalen også lokale foreninger, kunstnere og kulturaktører til at blive en del af det fælles digitale festivalprogram med deres egne vinteraktiviteter. På den måde blev festivalen skabt i fællesskab – af og for Fyn og øerne.

I alt bød VINTERLAND på omkring 100 arrangementer.

 

TV 2 Fyn kiggede forbi en aften under VINTERLAND - og lavede indslaget, der kan ses her (fra 14:25 - 19:00).

Du kan se VINTERLAND programmet og yderligere information på hjemmesiden vinter-land.dk, som er udviklet af KOAL. Fuhr STUDIO udviklede den visuelle identitet til VINTERLAND.

Billeder er taget af Maria Fonfare.

Lys i Mørket

Re-Evolution 2.0

Slimsporet fra havets dyb

  • ‹
  • 3 af 12
  • ›
Se alle projekter
X

Kontakt

  • Kulturregion Fyn
  • Odense Slot
  • Nørregade 36-38
  • 5100 Odense C
  • Tlf.: 2928 1335
  • Mail: [email protected]

Projekter

  • Mere om vores projekter
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet
  • Fynske Fodspor

Indsatsområder

  • Om vores Indsatsområder
  • Kultur i Natur
  • Kultur og Sundhed
  • Visuel Kultur

Kulturregion Fyn

© Kulturregion Fyn 2026

User menu

  • |
  • Om os
  • |
  • Organisation
  • |
  • Kontakt
  • |
  • Privatlivspolitik
  • |
  • Cookieinformation