Med tilskud fra Kulturregion Fyn vil 18 kænguruer med lommen fuld af bøger flytte ind i børnehuse på hele Fyn. Formålet med kængurubibliotekerne er at give små børn og deres forældre nem adgang til børnelitteratur og styrke børns sproglige udvikling.
Ved årsskiftet blev der sat punktum for den gamle tillægsaftale mellem Kulturregion Fyn og kulturministeren, og en ny tillægsaftale og tre ny indsatsområder så dagens lys. Indsatsområderne har overskrifterne Kultur & Sundhed, Visuel Kultur og Kultur i Naturen.
KulturCamp har i en årrække arbejdet med at udvikle unges scenekunstneriske talent. Næste år får Kulturregion Fyn nye fokusområder, og derfor er det også tid til at gøre status: Hvad har vi lært af KulturCamp, hvad har de unge fået ud af det, og hvilke knobskud fra KulturCamp lever videre? Det kan du læse om i evalueringen og beretningen.
Den dramatiserede lydfortælling Sundets Stilhed har høstet flotte anmeldelser, siden den havde premiere den 11. oktober. Bl.a. giver Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende projektet fire stjerne, og Iscene.dk kommer helt op på fem stjerner. Sundets Stilhed er et af fire projekter, som fik midler fra Kulturregion Fyns pulje Innovative Kulturkoncepter i 2019.
Lars Erik Hornemann, formand for Kulturregion Fyn, har skrevet et debatindlæg til Altinget.dk, hvor han sætter fokus på det arbejde, som Kulturregion Fyn og de andre kulturregioner laver. Samtidig opfordrer han kulturministeren til at se kulturaftalerne som en unik platform til at binde fokusområder sammen og flytte kulturpolitikken i en mere ambitiøs retning.
En hæsblæsende cirkusvarieté og en afsporet rulleskøjtefest, operaen Tosca på Valdemar Slot, en festival om forfatter Agnes Henningsen som omdrejningspunkt, skumringsvandring med lys, dukker og sang og et spøgelsesskib, som rejste sig over vandet i Munkebo. Dette er i korte træk de fem kunst- og kulturprojekter, som dyster om Den Fynske Kulturpris 2019.
I uge 35 afholdt OFF i samarbejde med Kulturregion Fyn konferencen Folkeskolens Verdensmål. På endagskonferencen kunne deltagerne hente inspiration og konkrete ideer til arbejdet med verdensmålene i folkeskolen, både i de praktisk-musiske fag og i tværfagligt samspil med andre fag. Blandt de mange oplægsholdere på dagen var Martin Spenner fra Lommefilm. Han fortalte om Lommefilms seneste verdensmålsprojekt, 'And Action' - et dokumentarfilmprojekt, der møder filmworkshops for skoler.