Engagement og inspiration satte dagsorden for møde om kultur og sundhed i Odense
Dagen bød på inspirerende oplæg, livlig dialog og konkrete eksempler fra praksis, der viste, hvordan kulturtilbud og naturaktiviteter kan integreres i sundhedsfremmende indsatser.
Deltagerne – fra kommuner, kulturinstitutioner og sundhedssektoren – delte erfaringer og skabte nye samarbejder på tværs af sektorer og geografi.
"Det var tydeligt at mærke engagementet fra gruppen. Der er et stort ønske om at arbejde tværfagligt og finde nye veje til at styrke trivsel og livskvalitet gennem kultur og natur," lyder det fra Kulturregion Fyns projektleder for kultur og Sundhed, Mathilde Kihl Kellermann, der var medarrangør på dagen.
Mødet understregede værdien af det faglige fællesskab, som temagruppen udgør, hvor viden deles og nye initiativer tager form.
Temagruppen for Kultur og Sundhed er en del af Sund By Netværket og samler aktører, der arbejder med at styrke borgernes trivsel gennem kulturelle og naturbaserede indsatser.
Du kan læse med om Sun By Temagrupperne her.



