Jump to navigation

Forside
  • Nyheder
    • Seneste nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Vores indsatser
    • Kultur og Sundhed
    • Visuel Kultur
    • Kultur i Natur
    • Vores projekter
  • Om Kulturregion Fyn
    • Styregrupper
    • Netværk
    • Sekretariat
    • Faste tilskud
    • Kommunesamarbejde
    • Vores logoer
    • Kontakt os
    • Rapport 2021-2024
  • Fynske fodspor
  • Søg
Foto:  Andréas Brun, Unsplash

God jul og godt nytår

18.12.2020

Vi nærmer os slutningen på et svært år for mange. Coronapandemien har hærget længe, begrænset os og gjort os utrygge, men med udsigten til en vaccine glæder vi os til at træde ind i et nyt år, hvor vi forhåbentlig kan kramme, gå til koncerter og på museum igen. 

I Kulturregion Fyn brugte vi 2020 til at finpudse indholdet i kulturaftalen, som kommer til at gælde fra det nye år, og samtidig forsøgte vi ligesom alle andre at navigere i en omskiftelig og uforudsigelig hverdag. I foråret introducerede vi COVID-19 Kulturpuljen, der havde til formål at støtte kulturprojekter, som skabte nye meningsfulde fællesskaber tilpasset en virkelighed med forsamlingsforbud og andre restriktioner. Sideløbende var Kultur- & Sundhedspuljen samt Visuel Kulturpulje åbne for ansøgninger, og Kulturregion Fyn støttede i alt 43 projekter i 2020. For os satte 2020 en stor fed streg under, at de fynske kulturaktører har viljen, lysten og kompetencerne til at tænke kulturen ind i nye rammer, når der er behov for det, og vi var så heldige at kunne støtte en bred vifte af projekter lige fra fællessang på plejehjem til skovfortællinger, lydvandringer og historieformidling i Nyborgs voldgrave. Idérigdommen var stor, og både børn, unge og voksne har fået glæde af pengene fra vores puljer.  

Samtidig er det værd at bemærke, at projekterne havde en meget høj standard, og at flere af dem  blev nomineret til priser i 2020. Det gælder blandt andet Harders Naturkoncerter, som blev nomineret til Jazzdanmark Prisen 2020, og den dramatiserede audiowalk Under Isen, som blandt andre Øhavsmuseet, BaggårdTeatret og Faaborg Museum stod bag, blev nomineret til Podcastprisen 2020 i kategorien "Årets samarbejde".

Så selvom 2020 på mange måder har været et trist år, så har det også styrket os i troen på, at vi har et unikt kulturliv på Fyn, og at fynboerne vil kulturen, hinanden og fællesskabet.

Det vil vi også, og derfor ser vi i Kulturregion Fyn frem til et 2021, hvor den nye kulturaftale for de kommende fire år træder i kraft. Indsatsområderne Visuel Kultur, Kultur i Naturen og Kultur & Sundhed vil danne skelettet i aftalen, og de erfaringer vi har gjort os med områderne i 2020, har vi arbejdet ind i den nye aftale, så vi er sikre på, at fynboerne får det optimale ud af at have et tværgående kultursamarbejde som Kulturregion Fyn.  

God jul og godt nytår!

Vh. Lars Erik Hornemann, formand for Kulturregion Fyn

Kontakt

  • Kulturregion Fyn
  • Odense Slot
  • Nørregade 36-38
  • 5100 Odense C
  • Tlf.: 2928 1335
  • Mail: [email protected]

Projekter

  • Mere om vores projekter
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet
  • Fynske Fodspor

Indsatsområder

  • Om vores Indsatsområder
  • Kultur i Natur
  • Kultur og Sundhed
  • Visuel Kultur

Kulturregion Fyn

© Kulturregion Fyn 2025

User menu

  • |
  • Om os
  • |
  • Organisation
  • |
  • Kontakt
  • |
  • Privatlivspolitik
  • |
  • Cookieinformation