Odense - Københavns kommunes Twinning City samarbejde
I projektet Arts on Prescription in the Baltic Sea Region har Odense Kommune et løbende Twinning City-samarbejde med Københavns Kommune, for at udveksle erfaringer og understøtte den bedst mulige opstart af Kultur på Recept i København.
Onsdag den 27. november havde Kulturforvaltningen i Odense Kommune inviteret ledere, konsulenter og medarbejdere fra Københavns Kommunes social- og kulturforvaltninger til Odense, for at fortsætte dialogen.
Mødet havde fokus på hvordan vi styrker samarbejdet på tværs af kultur-, social- og sundhedsforvaltninger, hvilket er en nødvendighed for, at kunne lave velfungerende projekter på tværs af de tre forvaltningsområder.
Det blev en inspirerende og konstruktiv dag, med virkelig mange gode nye insigter, inputs og dialog på tværs af fagområder og funktioner.
Der var bl.a. oplæg om trivslens betydning for samfundsøkonomien og vi prøvede en kulturaktivitet med billedkunst, der kan laves i forbindelse med Kultur på Recept - og skabte sammen et fælles værk, på bare en halv time.
To deltagere fra Odense Kommunes Kultur på Recept-forløb kom og fortalte rørende og ærligt, om deres oplevelser med forløbet og om hvad det har betydet for dem efterfølgende.