
Fynsk Kultur- og Sundhedsnetværk
Et stærkt fællesskab for mental sundhed gennem kultur
Fynsk Kultur- og Sundhedsnetværk samler praktikere, forskere og beslutningstagere fra hele Region Syddanmark med det fælles mål at styrke borgernes mentale sundhed og trivsel gennem kunst og kultur.
Netværket bygger bro mellem:
- Sundhedsvæsenet (Odense Universitetshospital)
- Forskning og Uddannelse (Syddansk Universitet)
- Kulturinstitutionerne (museer, biblioteker, teatre)
- Kulturaktører og kunstnere
Vi arbejder for at:
- Fremme videndeling og erfaringsudveksling på tværs af sektorer
- Finde og realisere konkrete samarbejdsmuligheder
- Styrke den politiske opmærksomhed på kulturens rolle i sygdomsforebyggelse
- Skabe synergi mellem kultur- og sundhedsindsatser til gavn for borgerne
Netværket mødes 2 gange årligt. Møderne kombinerer:
- Forskning og viden om kultur som sundhedsfremmende redskab
- Kunstpauser og praktiske øvelser
- Paneldebatter med centrale aktører
- Netværk og erfaringsdeling
Netværket bygger videre på Kulturregion Fyns flerårige indsats med projekter som Fynsk kultur på recept og understøtter den nationale udvikling, hvor kultur i stigende grad anerkendes som et vigtigt redskab i forebyggelse og behandling.
Vil du være med? Kontakt kultur- og sundhedskonsulent Mathilde Kihl Kellermann på [email protected] for mere information om netværket.
Næste møde onsdag den 4. november
Hvad: Møde i Fynsk Kultur- og Sundhedsnetværk
Hvornår: 4. november 2026 kl. 09.00 – 12.30
Hvor: DYNAMO, Finlandkaj 6, 5000 Odense C
Praktisk: Der vil blive serveret kaffe, te og vand samt en snurre/croissant om morgenen og frokost inden mødet slutter.
Du tilmelder dig mødet her senest 27. oktober.

