

Fynske Fodspor
Fyn rummer nogle af Danmarks smukkeste og mest varierede landskaber. Men øen er ikke kun rig på natur. Overalt gemmer sig enestående kulturelle perler. Vi har udvalgt nogle af de bedste og forbundet dem i ruter, som vi inviterer jer til at udforske.
Oplev Danmarks længste runeindskrift, se Fyns Hoved gennem malernes øjne og udforsk Langelands kunsttårne, der er åbne året rundt. Gå på opdagelse i fortidens Odense med hemmelige tunneler og genfærd, og besøg stedet hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre endte deres liv. Mød kunstnere og kreative sjæle på Svendborgs boheme-kulturø, og tag på skinnecykel gennem det vestfynske landskab.
Overalt venter historier, myter og spor fra både fortid og nutid. Her er oplevelser for familier, kærestepar, venner – og for den ensomme ulv.
Fynske Fodspor er kultur- og naturruter på Fyn og øerne, som bl.a. er udviklet i samarbejde med museer på Fyn, friluftsentusiaster, cykelrute-eksperter, researchere, arkæologer og VisitFyn. Specielt skal nævnes: Østfyns Museer, Odense Bys Museer, Faaborg Museum, Øhavsmuseet, Kulturarv Fyn, KultNetFyn og Region Syddanmark.
I alt tilbyder vi 10 unikke ruter på Fyn.
Se de forskellige ruter her
1. Malernes Fyn Fynshoved
2. Malernes Fyn Svanninge Bakker
3. Slipshavn
4. Vikingemagt og Kirker
5. Fortidens Odense
6. Sydfynsk Kulturmaraton
7. Assensbanen
8. Runesten og vilde fugle
9. Weekend på Langeland
10. Weekend på Ærø
Seneste projekter under Kultur i Natur


Kultur-, Natur- og Sundhedspuljen
